Ketty Kristina Bang-Hansen havde vmret ansat pf~ Katedralskolen i<br >mmdre end to mfineder， for det mfi have vmret for efterftrsferien， da<br >hun traf Povl Hestlund eller aeggemanden som han almindeligvis<br >kaldtes， og det blot fordi lektor Vilhelm Sjarups kone ved en uformel<br >sammenkomst med selskabelig vurdering af hende for oje， havde<br >hart hende klage over mangelen p~ friske aeg i Viborg sammenlignet<br >med Horsens， men sf~ havde fraken Bang-Hansen jo ogsfl virket tem-<br >melig gran， enedes man bagefter om， og egentlig kun ffmt stilling sfl<br >frisk fra eksamensbordet fordi hun havde kristendomskundskab som<br >bifag， hvad visse aeldre kvindelige sflvel som mandlige kolleger der<br >underviste i hendes hovedfag ikke skulle forsamme at antyde i deres<br >kommentarer til klassernes prmstationer i vinterens lab. Povl Hest-<br >lund var nitten ftr aeldre end Ketty. Efter sin mors dad havde han ene-<br >arvet en af de ff~ gamle gflrde der stadig lfl indeklemt i den bymaessige<br >bebyggelse， og lige sf~ pietetsfuldt som hun， haegede han om barn-<br >domshjemmet og drog omsorg for at det var om muligt endnu mere<br >propert end dengang hun ragtede det， og i den dybe kaetder under<br >det der i gamle dage havde vmret loen holdt han i det dulgte hans der<br >var lige s~ sorte som hans beskedne indtaegter fra salget af deres aeg.<br >Povl var en blid mand og Ketty blev ganske rart over at se hvor ube-<br >hjaelpsomt han sin praktiske sans til trods omgikkes moderne materi-<br >aler， som da han med tegnestifter skulle haefte isolerende plastic foran<br >vinduerne， for fjernvarmen var blevet tvangsindfart og s~ havde man<br >ikke engang laengere rfld til at fyre ordentligt op i kakkelovnen. Det<br >var Mart at hun skulle forelske sig i ham， i begyndelsen mildt som han<br >satte kaffekanden p~ komfuret hver gang hun hentede sine to gange<br >seks aeg， senere hedt som hun vidste med sig selv at hun havde ~bnet<br >for sluser til stramme der et liv langt havde vmret holdt i ave， og over-<br >vejede hvorledes et fikst fyrretraesmablement ville gare sig i stads-<br >stuen n~r alle de gamle marke mahognimabler var blevet smidt ud.<br >Heldigvis boede der ikke mange hverken kolleger eller elever i omr~-<br >